Hvad er JOTA/JOTI
Hvad er mit udbytte af JOTA/JOTI
Planlæg en JOTA/JOTI weekend
 
Håndbog
Links
Download
Debatforum
 

Hvad er JOTA/JOTI
 

JOTA/JOTI er et arrangement der 1 gang årligt kører af stablen den 3. hele weekend i oktober. Her kan spejdere få mulighed for at snakke/chatte med andre spejdere rundt om i Verden.

JOTA står for "Jamboree On The Air", og JOTI står for "Jamboree On The Internet".

JOTA er et samarbejde mellem spejdertroppe/-patruljer og en radioamatør. Hvor spejderne afholder en helt almindelig weekend, med almindelige spejderaktiviteter.

Radioamatøren kommer og er der hele weekenden, og spejderne bruger så i samarbejde med radioamatøren hans udstyr til at komme i kontakt med andre spejdere. Både i Danmark, Norden og resten af Verden.

JOTA har kørt siden 1962 i Danmark og 1957 på verdensplan og har gjort at spejdere  kan kommunikere med hinanden mindst 1 gang årligt og derigennem få kontakt til andre spejdere. Kontakter der kan udvikle sig til venskaber og at man før eller siden mødes på en national eller international lejr et eller andet sted i Verden.

JOTI er modstykket til JOTA, her er det en computer der bruges i stedet for en radio. Men på samme måde som med JOTA, så er det vigtigste at komme til at chatte med andre spejdere og udveksle ideer og aktiviteter med hinanden.

For begge dele gør det sig gældende at man skal sørge for at alle for prøvet at snakke/chatte, og at man har det sjovt imens at man gør det.