Tips og idéer

Der er mange ting, man kan gøre, for at forbedre JOTI-oplevelsen. Her er nogle idéer:

– Hvis gruppen har mulighed for at låne storskærmsudstyr er det et supersjovt supplement til de små skærme. Det er mange forskellige måder at bruge en storskærm på. Hvis gruppen kun har mulighed for at skaffe en eller et par computere, kan man kople storskærmen til en af dem. Nu kan mange flere læse, hvad der chattes om samtidigt, men man må skiftes til at skrive.

Hvis man har maser af computere kan man i stedet bruge storskærmen til f.eks. videokonference. Hvis man vil, kan man også bruge den til at vise film på.

Spejder foran webkamera – Brug et webkamera til regelmæssigt at vise nye billeder af jer på internettet under JOTI, eller til at have videokonference med andre spejdere, enten på storskærm eller på en almindelig skærm.

– Slut mikrofoner til computerne og tal med andre spejdere gennem et chatprogram, der understøtter lydchat, f.eks. Teamspeak eller Paltalk. WOSM/ScoutLink har sat en server op specielt til dette formål. Du kan finde mere information på siden "Teamspeak", under Hjælp.

– Brug et digitalkamera og tag nogle billeder inden JOTI starter. Det kan være sjovt at have billeder af spejderlokalet og omgivelserne, som man kan sende til andre, som man har talt med på internettet. Et digitalkamera kan man også have stor nytte og fornøjelse af under JOTI. Dels kan I tage billeder af spejderne og sende dem til andre, og desuden kan I dokumentere hvad I laver og sende det ind sammen med JOTI-rapporten eller til et spejderblad eller den lokale avis.

– Hvorfor ikke bruge en fax og sende håndskrevne beskeder til andre grupper? Dette kræver dog selvfølgelig at modtageren også har en fax. Har I eller jeres chatvenner ingen fax, har I måske en skanner i stedet, som I kan skanne håndskrevne beskeder ind med. Alternativt så må I bare skrive med hånden i et billedbehandlingsprogram.

Karta © Copyright Spånga Scoutkår 2002 – Skaf et stort kort og markér hvor I har haft kontakter med små nåle eller tegnestifter. Dette er en god og sjov måde at få overblik over hvor spredte spejderne, I chatter med, er. Man kan også gøre det til en konkurrence, og forsøge at få mindst en nål i f.eks. hvert europæiskt land eller hver verdensdel.

– For lidt plads i spejderlokalet? Spørg den nærmeste skole, om I kan låne deres computerrum. De har sikkert både flere computere og hurtigere internet.

– Masser af plads i spejderlokalet? Invitér nabogruppen! JOTI er en udmærket mulighed for at møde spejdere fra andre grupper (og korps!), både på internettet og i virkeligheden. Jeres nabogruppe har måske ikke selv mulighed for at arrangere JOTI, men de vil blive meget glade, hvis I inviterer dem.

– Kombinér JOTI med JOTA. Spørg en lokal radioamatørklub om hjælp og tal med andre spejdergrupper verden over via radio- og tv-bølger. Mere information om JOTA finder du, hvis du vælger JOTA i menuen til venstre.


Tips når du bruger e-mail under JOTI

Hvis du ikke har adgang til IRC eller WWW kan du stadigvæk deltage i JOTI. JOTI er et møde mellem spejdere på internettet, men det indbefatter inte bare WWW og IRC, men også f.eks. e-mail. Herunder er et par ting, som du bør tænke på, hvis du planlægger at være med til JOTI via e-mail.

Spejdere ved computer Begynd tidligt
Først og fremmest er det vigtigt at komme i kontakt med andre grupper så tidligt som muligt, hvilket vil sige inden den rigtige JOTI-weekend. Du bør have fundet andre gruppers mailadresser inden weekenden, så du kan begynde at kommunikere direkte, uden at behøve at bruge masser af tid på at lede efter andre grupper. Du kan f.eks. bruge joti.org's kontaktdatabase til at finde andre gruppers mailadresser.

Hvis du planlægger, at foretage en del af gruppens JOTI-kontakter via e-mail, anbefaler vi, at du også selv lægger din egen gruppe ind i deres database.

Brug ikke din almindelige mailadresse
En ting, som det er godt at tænke over, er at du ikke vil have en masse uønskede mails i din indbakke efter JOTI. Vi anbefaler, at du skaffer dig en separat mailadresse kun til JOTI, for at være sikker på, at du slipper for dette. Fire eksempler på gratis webbaserede mailadresser er Hotmail, Pc.nu, Gmail og Yahoo.

» Aktiviteter



Denne hjemmeside ejes og drives af JOTA-JOTI udvalget i Danmark. Har du nogle spørgsmål eller kommentar kontakt da JOTA-JOTI udvalget.

Webmaster: